søndag, marts 05, 2006

Et pip....

Solen skinner.... og den sne der kom igår, kan end ikke skjule forårets bebudere. Fuglene pipper lystigt, og gennem sneen skyder de smukke vintergækker deres nye sprødhed. Hestene leger kådt i folden og fra min tagrende lyder rytmiske dryp....
Jeg har været savnet...jeg har også savnet mig selv....og blog-universet. Men jeg har været i hi, jeg har vegeteret, været mørk, træt og livløs. Jeg har afventet lyset og lysten...livets opvågen. Jeg er her nu...og det kilder...og kalder derude. Vores hunkat kom ind, hun dufter af jord, jeg begraver næsen i hendes pels og indsnuser det spirende derude fra. I guder, hvor jeg trænger til at begrave fingrene i solvarm jord.

Den næste uge får vi travlt...for den kommende weekend er vi her
www.midvinterfestival.dk

Jeg glæder mig rigtig meget til at hilse på dig Regitze, når du kommer og prøver din nye kjole... ;O)

1 Comments:

Blogger Regitze said...

det var nemlig det jeg lige tænkte!

13:28  

Send en kommentar

<< Home